Jussi Adler-Olsen er forfatter til syv romaner. Alfabethuset, Og hun takkede guderne (tidligere Firmaknuseren) samt Washington Dekretet er store internationale thrillere, mens Kvinden i buret, Fasandræberne , Flaskepost fra P og Journal 64 er de første fire bind i den danske krimithrillerserie om Afdeling Q.
Jussi Adler-Olsens romaner har alle fået flotte placeringer på de danske bestsellerlister, men også i udlandet har man et godt øje til den danske forfatter. Blandt andet har Alfabethuset ligget helt i top på de spanske og hollandske bestsellerlister, og Og hun takkede guderne tog Holland med storm, da den blev udgivet der.
Anmeldelser
"Jeg har lidt svært ved at få armene ned af bare begejstring. (…) Jussi kan nemlig det der med krimier, der er smækfyldt med spændende læsning fra første til sidste side. Han er lige så drivende bestialsk ond i sine handlinger som Dean Koontz og lige så god til at fortælle en spændende krimihistorie som Stieg Larsson."
- JydskeVestkysten
"Jussi Adler-Olsen har for længst vist, at han kan skrive spændingshistorier bedre end de fleste danske kolleger og fuldt på højde med det bedste fra udlandet."
- Jyllands-Posten
International udbredelse
Vil du vide mere om, hvor mange sprog Jussi er udgivet i så tryk her.







